Motion og dialyse

Regelmæssig motion er vigtigt for at holde dig i form og mentalt sund under hele dit behandlingsforløb.

Exercising on Dialysis

Det at holde sig fysisk aktiv, mens du får dialyse, har en række fysiske og psykiske fordele. Regelmæssig motion kan forbedre dit selvværd, holde dig fysisk og mentalt aktiv og give dig nye muligheder for social interaktion. Motion kan også øge din fornemmelse af at "være dig selv" og hjælpe dig med at opretholde din fysiske evne til at udføre de aktiviteter, du holdt af, inden du fik stillet din diagnose. Inden du påbegynder en fysisk aktivitet, skal du tale med din sygeplejerske om hvilke aktiviteter, der er bedst egnet til dig.

Fysiske og følelsesmæssige fordele ved at dyrke motion mens du får dialyse

Fysiske og mentale fordele ved at holde sig aktiv under dialysebehandling

Fysisk aktivitet er nødvendigt for at opretholde en sund livsstil, uanset om du er i dialysebehandling eller ej. Motion kombineret med en nyrevenlig kost kan hjælpe dig med at opretholde en sund vægt, styrke dine muskler, holde dit sind friskt og bevare en positiv indstilling. Regelmæssig fysisk aktivitet er specielt vigtigt for at holde dit hjerte sundt. Dette er meget vigtigt, når du har en kronisk nyresygdom (CKD), da denne type lidelse øger din risiko for at udvikle en hjertesygdom.

Forskellige motionsformer mens du får dialyse

Hvilken slags motion kan jeg dyrke?

Når du får dialyse, er der mange typer fysisk aktivitet, som du kan have glæde af. Motion kan være så simpelt som at gå en tur regelmæssigt. Men hvis du er i stand til at udføre andre aktiviteter, kan din sygeplejerske anbefale en række forskellige udendørs motionsaktiviteter, som du kan udføre, hvis vejret tillader det. Hvis ikke du kan komme ud, findes der også forskellige typer indendørs aktiviteter, som er egnede.

 

Specielle overvejelser omkring motion mens du får dialyse

Særlige overvejelser

Nogle dialysepatienter har andre sundhedsproblemer, der kan påvirke deres evne til at motionere regelmæssigt. Sukkersyge og hjertesygdomme er to af de mest almindelige sygdomme. Hvis du lider af disse sygdomme, bør du henvende dig til din læge, inden du begynder at dyrke motion, og derefter opstarte din motionsplan langsomt og med tiden øge intensiteten og varigheden af dine aktiviteter.

Væskeindtag og motion med dialyse

Væskeindtag og motion

Det er ekstremt vigtigt, at din krops væskebalance er korrekt, når du modtager dialysebehandling. Vær opmærksom på, at din krop vil miste mere væske end normalt, når du dyrker motion. Du bør tale med din sygeplejerske om, hvorvidt og hvordan du skal ændre den væske, du drikker, mens du dyrker motion for at sikre, at du undgår væskeubalance. Dialysepatienter er ofte underlagt vand- og andre væskebegrænsninger, så det er vigtigt, at du drøfter dette med din læge eller sygeplejerske.

Hvad nu?

Skift til en nyrevenlig kost

En nyrevenlig kost er en stor hjælp til at optimere dit velbefindende under dit behandlingsforløb. Lær mere om din kost og dialyse.

Rejser og dialyse

Det er stadig muligt for dig at rejse, mens du bliver behandlet for en kronisk nyresygdom (CKD). Lær mere om, hvordan du rejser med dialyse.

Intimitet

Det er muligt at bibeholde dit sexliv, mens du bliver behandlet med dialyse. Lær mere om intimitet og dialyse.